Hedelyng - Mandø-Lyng

Hedelyng (til venstre)
Lyng / Hedelyng har i tidligere århundreder dækket næsten halvdelen af det dengang skovløse Jylland.
Lyngplanten kunne med sin nøjsomhed være sidste plantebastion inden egentlig ørkendannelse.
Lyngen dannede grundlaget for hede-bøndernes liv og levned på den udpinte, næsten golde jord.
Lyng var et eksistensvilkår for folk og fæ.
Lyngen var uundværlig som brændsel, byggemateriale og andet. 
I hungertider kværnedes de mindre plantedele til mel.
Ulden gav klæder.
Alt baseret på den nøjsomme lyngplante.

Lyngen blomstrer lilla i august til september og danner et mageløst blomstertæppe i lilla. 
”Lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomstrer milevidt”, skriver HC. Andersen i 1859, men skynd dig ”om føje tid heden som en kornmark står”.
Andersen fik ret.

Mandø-lyng / Hindebæger (til højre)
Hindebæger voksen kun på salte strandenge og er alene knyttet til meget havnære salte arealer.
Planten har i Danmark størst udbredelse ved Mandø. Lokalt bruges navnet Mandø-lyng.
Ved blomstring i sensommeren farves strandengene lilla af blomstrende Mandø-lyng.
Heraf opstår navneligheden med hedelyng, grundet den lilla farve.
Navnesammenfaldet er botanisk misvisende, da de to planter ikke er i slægt.

Mandø Kirke er indvendig malet i lilla og grønne farver efter Mandø-lyngen.