Tur til Skamlingsbanken

1. Højskamling – Besøgscenter m.m. Ide/ formål: Renovering af mindesten og trimning / fældning af træbevoksninger. Anlæg af nye parkerings pladser og delvis sletning af eksisterende p-plads. Bygning af nyt besøgscenter. Cirkulær bygning på 550 m2. Ulemper: Besøgscenteret ønskes opført på nabomatrikel til eksisterende restaurantbygning, hvilket betyder unødvendig spredning af bebyggelsen på Højskamling. Beskyttelsesstatus: Arealet er fredet ved fredningskendelse af 1935. Fredning er den stærkeste arealbeskyttelse, vi har. Arealet ligger i landzone, hvor spredt bebyggelse er uønsket. Landskabet er af Sønderjyllands Amt karakteriseret som særligt betydningsfuldt kultur- og naturlandskab af højeste værdi, hvor bebyggelse er uønsket. D.N.s opfattelse: D.N. Kolding foreslår, at bebyggelsen på Højskamling samles på et så lille areal som muligt. Et nyt besøgscenter bør samtænkes med eksisterende byggeri. Vi er stærkt betænkelige ved at fredningen udfordres. Dispensationer fra fredninger danner præcedens og svækker hele fredningsinstitutionen, som vi normalt respekterer og anerkender som ukrænkelig.

2. Operascene – Stråruplundvej Formål: Anlægge koncertplads til afholdelse af store koncerter. Særligt til Den Kongelige Operas årlige besøg i august. Forbilledet er en lignende plads i Jægersborg Dyrehave, hvor alle tekniske anlæg er usynlige, når scenen er nedtaget. Her er alle installationer er gemt under jorden. Ulemper: Kræver anlæg af parkeringsplads til lastbiler, ca 3000 m2 (?), som kræver betydelig terrænudjævning og fundering. Det skrånende terræn gøres hermed fladt. Der planlægges også opført tilhørerpladser med permanente ”flydemøbler,” som gør, at bakken ikke vil henlægge i naturlig tilstand. Der opføres ligeledes en mindre permanent scene toiletbygning og materialehus. Vi er skeptiske overfor om bakken kan henlægge i naturlig tilstand med nævnte tiltag. Der anlægges oplyst sti og trapper til arealet. Hulvejen til Stråruplund gøres bredere, og har risiko for at miste sin karakter som hulvej. Beskyttelsesstatus: Placeringen af scenen i det centrale bakkelandskab er betænkelig. Landskabet er af Sønderjyllands Amt i regionplanen karakteriseret som landskab af højeste landskabelige værdi og højeste kulturhistoriske værdi. Her er spredt byggeri uønsket. D.N.s opfattelse: D.N. Kolding kan acceptere, at den store scene kun vil være midlertidigt. Ulvedal-anlægget i Jægersborg må være forbilledet. Vi mener, at landskabet ikke tåler synlige tekniske anlæg. Vi er stærkt betænkelige ved permanente anlæg, som placeres spredt i terrænet. Vi finder terrænudjævning uønsket i bevaringsværdige bakker. Stråruplundvej må absolut bevares som hulvej. Vejen repræsenterer en svunden tids vejanlæg. Her fra Grønninghoved Strand til Skamlingvejen. Vejen har høj formidlingsværdi og bør ikke ændres; - ellers forsvinder det kulturlandskab man vil formidle.

3. Tjørnereden – en skulpturpark – et levende værksted Ide / Formål: Areal til kunstudstillinger og atelier i det åbne land. Ulemper: Planlægges placeret på overdrevsareal eller overdrevslignende areal tæt på Odderbækken. Der anlægges befæstede stier og småveje, således udstillingseffekter kan bringes og hentes. Der anlægges p – plads ved Stråruplundvej til af- og pålæsning, samt opl000æg af materialer. Der fremføres vand og strøm. Beskyttelsesstatus: Arealet ligger som vedvarende græs og dele af arealet er beskyttet overdrevsareal. Arealet har formentlig aldrig været opdyrket og bør derfor være beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven. . Det er uheldigt at inddrage de stærkt svindende overdrevsarealer og overdrevslignende arealer til andre formål. D.N.s opfattelse: Vi mener, at skulpturparken placeres mindst ligeså godt på østsiden af Odderbækken på på juletræsmarken, som kan inddrages til formålet. Eventuelt kunne bygges en bro over Odderbækken i naturnære materialer. Vi mener ikke, at der kan anlægges en materialeplads ved Stråruplundvej. Et sådant anlæg vil kræve et større gravearbejde i bakken, da tilkørselsforholdene her er stærkt kuperede. Der bør ej heller funderes til skulpturpark på overdrevsareal.

4. Balkon - Ide / formål: Bygge en balkon i skoven, hvor man imellem trætoppene kan nyde udsigten over Lillebælt. Ulemper: Kræver dispensation fra Skovloven. Ønskes opført i mindre skovparcel. Beskyttelsesstatus: Skoven er fredskov. I fredskov må der ikke bygges balkoner. Ifølge Jagtloven er der for tårne i terrænet et 130 meters afstandskrav til naboskel. ( Der er formentlig også andre afstandskrav til naboskel). D.N.s opfattelse: En balkon er for os acceptabel, hvis den kan opføres inden for lovens rammer. Balkonen kan / vil også tjene jagtformål, derfor bør afstandskravet på 130 meter overholdes. Balkonen kræver dispensation fra Skovloven. De små skovparceller kan ifølge Skovloven ikke udstykkes i endnu mindre parceller og bør det ej heller. Balkonen tænkes opført et sted, hvor udsigten over Lillebælt lukker sig i løbet af føje år. Den nye bøge- plantning efter 1999 stormen vokser op og lukker udsigten. Dette forhold har man næppe tænkt over.

5. Picnic med udsigt og madpakkehus - Ide / formål: Bygge en skulpturel cirkelrund bænk, som …..”skaber illusion om et tingsted……”. (Citat Udviklingsplanen). Endvidere at bygge et madpakkehus på 40 m2 mod nord øst på marken. Ulemper: Udfordrer fredningen af Højskamling. Megen færdsel vil nedslide vegetationen på den tørre bakke. Madpakkehuset bidrager til spredt bebyggelse i bakkerne. Beskyttelsesstatus: Arealet er fredet ved fredningskendelse fra 1935. Arealet er beskyttet overdrev ifølge Naturbeskyttelsesloven. Arealet ligger i landzone. D.N.s opfattelse: Vi er betænkelige ved at fredningen udfordres med dispensationsansøgninger. Se argumenter under punkt 1. Højskamling. Bakken er et vigtigt overdrev, som ikke tåler koncentreret færdsel.

6. Telte, shelter - Ide/formål: Skabe en primitiv overnatningsplads i skoven. Ulemper: Opkøb af mindre skovareal til formålet. Men ifølge Skovloven må skovarealer ikke udstykkes i småparceller. Telter/shelter udfordrer loven på dette punkt. Der er formentlig også afstandskrav til naboskel . Der fremføres vand og der opføres et primitivt toilet. Beskyttelsesstatus: Skoven er fredskov. D.N.s opfattelse: Vi mener, at overnatningsmuligheder er en god ide, når forholdene er til det indenfor lovens rammer.

7. Bjergserpentineren - Ide/formål: Bjergserpentineren er skitseret, som et snoet broforløb hævet et antal meter over skovbunden i varierende højde med et flere hundrede meters langt forløb. Herfra vil naturen kunne opleves i et nyt og anderledes perspektiv. Beskrevet som ” 900 m gangbro med indbyggede siddepladser” i Udviklingsplanen. Ulemper: Bjergserpentineren vil være et fremmed bygningsværk i den for Skamlingsbanken meget karakteristiske skovbevoksede ”bjergslugt”, som har høj bevaringsstatus, og som i sig selv giver en storslået naturoplevelse. Serpentineren vil være stisystem nr 2 på stedet, idet serpentineren følger den meget brugte trampesti, som har eksisteret ”altid”. Beskyttelsesstatus: 1) Skovparcellen har status som fredskov, hvilket indebærer, at der ifølge Skovloven ikke må bygges i skoven. Ej heller en bjergserpentiner. 2) Den sydlige hælde i slugten er fredet og indgår i fredningen af Højskamling. 3) Landskabet er karakteriseret som særligt værdifuldt landskab. D.N.s opfattelse: DN, Kolding finder serpentineren uønsket på stedet, på trods af det spændende oplevelsesperspektiv. Stien, somløber i skovslugten, er stedet hvor gæsterne oplever ”skovensomheden” i den for stedet meget karakteristiske skovslugt bevokset med højstammet og egnskarakteristisk skov. Denne skovnatur vil på afgørende måde ændres ved anlæggelse af serpentineren. Skovbevoksningen er dynamisk (ændrer sig løbende – herunder væltende træer), mens serpentineren vil være et statisk bygningsværk, som kræver blivende forankring, altså anlæg af fundamenter, bropiller o.l., som er uønsket i skovnaturen på stedet. Teknisk mener vi, at bygningen ikke praktisk kan udføres uden uønskede ar i terrænet. Dispensation fra Skovlovens forbud mod bygning i fredskov, mener vi ikke bør kunne ske på dette sted, – i denne skovparcel. Ved en eventuel dispensation vil overholdelse af Skovlovens byggeforbud i skovene blive svækket. I henhold til Skovloven mener vi, at punktet er principielt, da skoven er parcelskov med mange ejere. Efter vor opfattelse vil en dispensation danne præcedens. Stiforbindelse fra Klokkestablen til Lillebælt Formål: Færdselsvej for fodgængere mellem Højskamling og Lillebælt. Meget smukt naturlig trampesti gennem den mod Lillebælt skrånende skov. Følger skovslugten som bjergserpentineren planlægges at følge. Stien er meget brugt og foreslåes i udviklingsplanen ”asfalteret” for at gøre stien ”god”. Ulemper: Det er væsentlig for naturoplevelsen at stien følger terrænet. Ved ”asfaltering” vil man skulle udrette stien af tekniske hensyn, herunder overgrave en masse vitale trærødder, som vil svække træerne. Dette finder vi uhensigstmæssigt. Stien vil ændre karakter i retning af en cykelsti. I øvrigt vil man få cyklister på stien (med fart på), samtidig løber bjergserpentineren parallelt. Vi forudser, at ”skovensomheden” vil vige for hvin og fart. Beskyttelsesstatus: Fredskov i særligt værdifuldt landskab. D.N.s opfattelse: Stien er meget vigtig for oplevelsen af hele Skamlingsbanke-naturen. Turen fra Højskamling til Lillebælt giver et godt og storslået indtryk af naturen på stedet. Stien kan forbedres, men vi ønsker, at det gøres med forbillede i svenske naturstier, altså meget naturnært. Vi påskønner oprensning af de to små søer ved Klokkestablen.

8. Natur Lab (naturlaboratorium) - Ide / formål: Samlingssted for skoleklasser, institutioner, foreninger og andre interesserede som vil have en base under ophold i naturen. En primitiv naturskole. Ulemper: Naturlaboratoriet tænkes placeret et lidet tilgængeligt sted i det åbne land, som herved åbnes med byggeri, vejanlæg, strøm- og vandfremføring m.m. Bidrager til mere spredt bebyggelse i det åbne land. Naturlaboratoriet planlægges placeret i eller ved det botanisk mest interessante område på Skamlingsbanken. Stedet rummer Bankens sidste bestand af den meget plukbare guldblomme. Beskyttelsesstatus: Beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelsesloven. Meget værdifuldt overdrev med sjældne arter. (Et overdrev er et vedvarende græsareal med særlig vegetation.) Overdrevet ligger i landzone, hvor spredt bebyggelse ifølge Planloven er uønsket. D.N.s opfattelse: DN Kolding mener, at en placering af en feltstation på stedet er uforeneligt med stedets lovbeskyttede bevaringsstatus som overdrev. Megen færdsel på arealet er uforeneligt med naturinteresser. Den foreslåede placering er uheldig. Der findes allerede en skydebane på stedet med tilhørende anlæg.

9. Mosekoner og ellepiger - Binderup Sønderskov - Formål: At give almenheden mulighed for at opleve den sumpede elleskov ”….iscenesat som et drømmeagtigt miljø, der forstærkes med damp og lyseffekter ….” . Citat fra udviklingsplanen. Ulemper: Der skal anlægges kunstigt lys og kunstigt dampanlæg i elleskoven. Herefter er skoven ikke i en naturlig tilstand. Beskyttelsesstatus: Skoven er fredskov og ellesumpen er beskyttet ifølge Naturbeskyttelsesloven. Anlæg af gangbroer og lysanlæg i ellesumpen er ikke tilladt ifølge Naturbeskyttelsesloven. D.N.s opfattelse: D.N. Kolding finder ideen i dens udformning for upassende.

Generelt om spots: Såvidt vi kan se, udfordrer samtlige spots den foreliggende landskabsplanlægning og lovgivningen om landskabsbeskyttelse. Dette er næppe hensigten med udviklingsplanen, og vi mener, der bør ske en tilretning af ”planen”. Efter vor opfattelse, bør man være yderst tilbageholdende med anlægsarbejder på ”Banken”, samt opsættelse af diverse ”isenkram” spredt i landskabet. Sammenfatning. Vores fælles målsætning for Skamlingsbanken , kommunen og borgerne, må være en fastholdelse og en styrkelse af Skamlingsbankens historiske kultur- og naturlandskab. Dette er udtrykt i Udviklingsplanens delmål, men mangler efter vor opfattelse prioritering og økonomisk vægtning. Vi vil pege på, at en styrkelse af naturen kræver udvidelse af vedvarende græssede arealer, som det også anføres af kommunen i delmålene. Et arealmæssigt løft af de græssede og beskyttede arealer bør være det egentlige perspektiv, som bør prioriteres. I Skamlingsbanke Selskabets vedtægter udtrykkes målet for landskabsbeskyttelse således ”….at Høiskamling med tilliggende kan vorde en pryd for hele Slesvigs Land…… Saa at Ven og Fiende skal vidne derom, at intet skiønnere sted findes på de Danske Kyster……”. Vi håber, at kommunen som landskabsmyndighed har vilje og evne til at fastholde denne langsigtede linie, som er fastlagt i 1840éne og stadfæstet i fredningen af Højskamling i 1935. En styrkelse af Skamlingsbankens natur kan ikke alene være gennemførelsen af 10 spots af anlægsmæssig karakter. Vi håber, at kommunen ikke bare i ord, men også i handling, vil prioritere den egentlige landskabspleje, hvilket vi anser som en givtig langsigtet investering. Hertil kræves nye virkemidler i forhold til forgangne årtier, hvor forarmningen af Skamlingsbankenaturen gennem afgrødeomlægninger og byggeaktiviteten ved Lillebæltkysten foregår med stadig tiltagende styrke. De nye tiltag kunne være arealopkøb gennem fonde eller kommunale opkøb. Vi har trods pæne ord stadig tilgode, at se disse emner prioriteret i Udviklingsplanen. Endvidere bemærker vi med undren, at Udviklingsplanen, mangler en vurdering af ”Planens” samlede stilling i forhold til landskabslovgivning og landskabsplanlægning.

Tilbage til toppen - KLIK HER