Møde med kommunen om Skamlingsbanken

Notat fra møde d. 8. april 2014 i Kolding Kommune om udviklingsplan/idékatalog for Skamlingsbanken.

Deltagere i mødet: Jørn Pedersen (borgmester), Birgitte Kragh (udvalgsformand), Thomas Bo (direktør), Morten Hougaard (fuldmægtig), Paul Rasmussen (DN), Boj Bro (DN).

Notatet er udarbejdet af Paul Rasmussen og Boj Bro og indeholder de for DN centrale punkter på mødet. Kommunen har ansøgt A.P. Møllers Fond om knap 80 millioner til realisering af planen (kontakt evt. kommunen vedrørende udviklingsplanen)

1. Borgmesteren præsenterer udviklingsplan og projektforløb for Skamlingsbanken. Understreger samtidig at DN har haft fornøden lejlighed til at kommentere projektet og projektforløbet. For DN ser det anderledes ud, idet opfattelsen her er, at man rigtignok har deltaget i hele forløbet, men altid i særlige temagrupper og arbejdsgrupper med mere eller mindre snævre kommissorier. En egentlig samlet vurdering/stillingtagen til projektet har der aldrig været lejlighed til at afgive. DN havde ønsket mødet for at uddybe dette punkt.

2. For DN er det afgørende, at Skamlingsbanken bevarer og udvikler en høj naturkvalitet og ikke får udvisket centrale kulturspor. I udviklingsplanen er der ønsker om initiativer/anlægsarbejder, som DN betragter som skadelige for Skamlingsbanken, fordi indslagene snarere vil markere området som en park end et landskab-naturområde. Det drejer sig navnlig om:

• Bjergserpentinen som vi finder, er et alt for voldsomt bygningsværk i den trods alt beskedne skovparcel på 6 ha, som der her er tale om.

• Naturlab som er placeret stort set midt i den botanisk mest værdifulde del af Skamlingsbanken. Kommer der jævnligt skoleklasser på besøg her har vi svært ved at forestille os andet, end at vegetationen nedslides. Her er tale om et tørt overdrev, som er nemt at løbe omkring på, og en vegetation der er særdeles sårbar over for slid. En af de sjældne og mest spektakulære og dermed mest plukkeegnede planter er Guldblommen, som blot findes i et antal af ca. 100 individer. Den er forsvundet med stor fart fra andre lokaliteter, og vi skal nu et halvt hundrede kilometer væk fra Kolding for at støde på en tilsvarende bestand. I området er der også flere orkidéarter. Naturlaboratoriet bør ligge et andet sted, måske som del af udstillingsbygningen.

• I området findes en gammel og meget smuk og imponerende hulvej, tæt på en af de sidste af sin art i Kolding kommune. Skal projektet kunne bryste sig af at formidle kulturelle værdier, så vil det være sørgeligt om denne vej, som der er lagt op til, gøres bredere, bliver bedre funderet, bedre befæstet og i øvrigt får ryddet vegetation langs siderne i form af gamle træer og en artsrig buskvegetation. I stedet bør der ske en projekttilpasning, så vejen ikke skal bære så stor belastning fra tunge køretøjer. Det må være muligt at bringe materiel ud og ind på mindre køretøjer.

• Figurparken Tjørnereden forudsætter også mange indgreb i vegetation og landskab og bør efter vores mening anlægges anderledes. Vi kunne foreslå, at man i stedet overvejede en placering på marken med juletræer på den anden (østlige)side af Odderbækken. Det ville på mange måder eksponere figurerne bedre og undgå at slå hul på det gamle overdrev.

3. DN er også af den opfattelse, at medens de anlægstunge initiativer er fyldigt beskrevne og synlige i de lagte budgetter, så er natur- og landskabsinitiativer behandlet langt mere sporadisk og det er svært at få øje på, hvad kommunen vil levere på dette område. Der kommer ca. 6 ha nye græsningsarealer på toppen af banken, men hvor langt og hvor omfattende vil kommunen sikre naturen i området? Vi så gerne mere fokus på græsning af aktuelt værdifulde lokaliteter og på sigt erhvervelse af arealer med stort naturpotentiale (de sandede/næringsfattige parceller på Skamlingsbanken). Et umiddelbart svar fra kommunen lød: hjælp gerne med at finde de gode lokaliteter.

4. Mange arealer indenfor kommunens plan for Skamlingsbanken nyder lovgivningsmæssigt en høj beskyttelse. På toppen er en større fredning, spredt i området ligger mange §3-beskyttede arealer, skoven er som udgangspunkt fredskov og landskabet som helhed falder ind under kategorien ”værdifuldt landskab” og ”landskab af højeste kulturhistoriske værdi”, hvor især byggeri og andet anlægsarbejde skal undgås. Planen indebærer imidlertid, at der skal søges dispensation for alle disse arealbindinger. Det er ganske voldsomt, og medmindre indgrebene søges gennemført med et maksimum af hensynstagen til de nuværende bindinger, er det ikke svært at forestille sig, at projektet vil kunne løbe ind i mange negative reaktioner. Vi vil naturligvis også opmærksomt følge, hvordan og hvilke initiativer der konkret søges gennemført. Vi har under pkt. 2 fremført nogle centrale anker mod dele af projektet. Men der er også tilpasninger i de øvrige projektdele, som giver nogle store udfordringer i projekterings- og anlægsfasen – især hvis man med god samvittighed vil fastholde, at besøgende skal opleve Skamlingsbankens ”uberørte natur”, som det hedder i udviklingsplanen for Skamlingsbanken.

Tilbage til toppen - KLIK HER