Indsigelse mod nyt graveområde ved Stepping

Det foreslåede graveområde ved Stepping

Indsigelse mod nyt graveområde ved Stepping

Vi vil stærkt henstille til, at det foreslåede nye graveområde ved Stepping i Kolding kommune tages ud af råstofplanen.
Området er af stor landskabelig skønhed, og de hydrologiske forhold i området kan næppe undgå at forandres til stor skade for våde biotoper både i og op til graveområdet.
Desuden vil områdets potentiale som naturområde forringes markant, og der er mulige konflikter med habitatdirektiv og grundvandsinteresser.

Landskabeligt er der tale om et sine steder meget kuperet område med Højbjerg og Enevolds Bjerge som særlig spektakulære områder.
Flere partier i området giver mindelser om landskabet i Mols Bjerge.
Turen gennem landskabet ad den eksisterende grusvej er en af kommunens mest charmerende turmuligheder.
Området er af ubegribelige grunde ikke udpeget som særligt værdifuldt landskab, hvad området umiddelbart nord for er (syd for området er et større område udpeget som geologisk intesseområde).
Hele området med de nord for og syd for tilgrænsende områder udgør imidlertid efter vor opfattelse et sammenhængende og meget værdifuldt landskab. At udpegningen som værdifuldt landskab ikke er sket, er efter vores mening en fejl, som Kolding kommune snarest bør råde bod på.

Miljørapporten reflekterer mærkværdigvis ikke på dette forhold, men konstaterer blot fraværet af udpegning. Det har næppe meget med en miljøvurdering at gøre!

Området mange høje partier er efter alt at dømme helt afgørende for de hydrologiske forhold.
Høje partier i landskabet betyder, at der dannes højtliggende øvre grundvandsmagasiner, som både holder på vandet og fordeler det til lavereliggende partier (især som her med vandstandsende lag et stykke nede).
Det giver området dets moser og småsøer og det forsyner også de tilgrænsende våde partier i form af vandløb, moser, søer og våde skove med deres vand.
Skovene både lige nord og syd for det foreslåede graveområde er uhørt våde for danske skove at være. Fjernelsen af bufferkapaciteten i form af områdets høje partier kan ikke undgå at få effekter langt ud over området selv – både i form af øget fordampning, hurtigere afledning af overfladevand og reducerede våde biotoper.

Miljørapporten har mærkværdigvis kun en overfladisk og ureflekteret omtale af disse forhold, og der konstateres blot, at selve området kan få nye moser og søer efter endt gravning. Det kan begribeligvis næppe kaldes en miljøvurdering.

- sådan kan det smukke landskab komme til at se ud -

Konsekvenserne for naturen i øvrigt er også centrale for Danmarks Naturfredningsforening.
Der er udover løvfrøen ikke kendskab til habitatarter eller specielt sjældne arter i området i dag, men det er ikke noget, myndighederne for alvor har undersøgt.
For os at se er områdets topografi og jordbundforhold i kombination med de hydrologiske forhold imidlertid tilstrækkelige til at kunne sige, at området har et eftertragtet potentiale som naturområde.
Det er først og fremmest områdets muligheder som overdrev (tørt græsland) på sandet jord i kuperet terræn, der her er i fokus.
Der er rester af denne naturtype i områdets høje partier. En styrkelse af kvalitet og udbredelse af denne naturtype vil ikke blot berige områdets naturindhold, men regionalt kunne have afgørende betydning for den sydøstjyske overdrevsnatur.
Det er velkendt, at overdrevsnaturen er den mest trængte i Danmark og samtidig rummer et betydeligt antal af vores truede og sjældne arter.
Men overdrevenes tiltagende isolerede og arealmæssigt reducerede karakter har en stadig mere negativ effekt på arternes overlevelsesmuligheder.

Skal vi gøre os håb om at vende denne udvikling, må vi benytte enhver mulighed til at reducere isolationen og øge arealet af overdrev.
Specielt i den sydøstjyske region, hvor vores betydelige overdrev ligger meget isolerede og er skrumpede stærkt i nyere tid.
Et centralt eksempel i denne sammenhæng er Skamlingsbanken, hvor eksperter fra Naturhistorisk Museum har udtalt, at man må forvente en fortsat uddøden af mange af bankens arter, fordi området ligger så isoleret.
En fjernelse af muligheden for denne særlige overdrevsnatur i Stepping vil samtidig fjerne muligheden for at ophæve noget af Skamlingsbankens isolation som overdrev.

Man kigger også forgæves efter disse overvejelser i den miljørapport, der ledsager forslaget til grusgravning i Stepping.
Rapporten omtaler den mulighed, der ligger i at lade området vende tilbage til naturen uden dets nuværende kulturlag.
Det er rigtigt, at det her og nu kan give forbedringer for en del overdrevsarter, at det næringsrige kulturlag ikke lægges tilbage efter endt grusgravning.
Men dels er det netop topografien med de varme sydvendte skråninger og de køligere og fugtige nordskråninger, der er så vigtige for mange af de specielle arter på overdrevene, dels er der mulighed for meget af rapportens naturtype i de nuværende grusgravområder.

Med til yderligere at styrke vores overbevisning om, at området skal lades urørt som grusgravområde, er usikkerheden om andre habitarter findes i området, de store drikkevandsinteresser, den allerede nu betragtelige reduktion i mulig udnyttelse af stedets grus- og sandressourcer pga afstandskrav og evt. forekommende habitatarter og den allerede betydelige udnyttelse af landskabet vest for det foreslåede grusgravområde.

Vi mener kort sagt, at der er alt for store natur- og landskabsinteresser på spil i området til, at det kan udlægges som kommende grusgravområde.

Med venlig hilsen

Danmarks Naturfredningsforening i Kolding
v/Boj Bro

Tilbage til toppen - KLIK HER