DN KOLDING
nyt fra din lokale DN-afdeling

 

Kære modtager af nyhedsbrev fra DN Kolding

På trods af Corona afholdes der stadig bestyrelsesmøder. Arbejdet med sager/projekter vurderer vi er nødvendigt at holde i gang. Og ikke mindst planlægning af næste års arrangementer/ture.

I dette nyhedsbrev beskrives nogle enkelte af disse sager/projekter. Og vi vil stadig opfordre jer til at komme ud i naturen og passe på hinanden på afstand.

Årsmøde 2020 udsættes
På baggrund af Corona situationen har bestyrelsen dog valgt at udsætte det planlagte Årsmøde den 24. november. Nærmere oplysninger følger senere mht. ny dato.

Image

 

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabet er DNs øverste myndighed og afholder to årlige møder. Efterårets møde afholdes den kommende lørdag den 21. november i Middelfart. DN Kolding er repræsenteret med 2 deltagere.

Forud er der foregået et grundigt arbejde med formulering af
”Visioner for fremtidens DN”: Hele organisationen har haft mulighed for at deltage i arbejdet med at formulerer disse.

DNs mission (DNs formålsparagraf) udtrykker meningen med vores virke og visionerne udtrykker retningen:

Vores vision:
”Vi ønsker at vise vejen for den grønne omstilling og til en rigere natur.
Vi vil være et stærkt, demokratisk fællesskab for alle, som ønsker at gøre en forskel.
Vi vil tale naturens sag på et sagligt grundlag, og kan både samarbejde bredt og stå vagt om naturen.
Vi vil inspirere til gode naturoplevelser og bidrage til, at flere får en tættere tilknytning til naturen”

Udover den overordnede vision udarbejdes der visioner for følgende temaer – som alle skal drøftes og vedtages på det kommende repræsentantskabsmøde: 
Børn og Unge
Frivillige
Medlemmer
Politik

Kommunalplantillæg og Lokalplan for Stadionvej 43

(læs hele indsigelse på hjemmesiden)

Har man fulgt med i dagspressen (JV den 13/9) har man fået kendskab til DN Koldings indsigelse til ovennævnte plan/er.  Af indsigelsen fremgår følgende klagepunkter:

  • Etageantallet ændres fra 3 til 4.
  • At beskyttede områder og kolonihaverne skal sikres mod følgerne af evt. grundvandssænkning.
  • At påvirkningen af bevaringsværdigt landskab er for markant.
  • At der ikke er redegjort for lokalplanens formål
  • At der ikke er foretaget faglig korrekt undersøgelse, og konstateret at kommunen ikke har kendskab til bilag lV arter.
  • At del af et §3 areal indregnes i bebyggelsesprocenten.
  • Indgreb i beskyttet natur og økologiske forbindelser.

For bestyrelsen er ovennævnte sag meget principiel, da den omhandler ”væsentlige retslige mangler”. Og fordi vi vurderer at kommunen har svigtet sit ansvar.

Og sagen viser også at DNs rolle som naturens ”vogter” er utrolig vigtig – ingen anden myndighed eller forening har denne rolle.


’Hop i havet - for havets skyld’

 Den 31. januar 2021 kl. 10 vil vi gerne have tusindvis af danskere til at hoppe i havet - for havets skyld (eller måske blot dyppe en finger).

 Og her har vi brug for jeres engagement og deltagelse i et event. Det kunne f.eks. være ved Løverodde. Ligesom da vi kæmpede for vores fredninger i 2019 og for kysterne i 2016 ved Rebæk.

 I DN Koldings bestyrelsen søger vi frivillige, der vil være med i planlægning/gennemførelse. Vil du være med? (se ad hoc grupper på hjemmesiden) eller kontakt kolding@dn.dk">kolding@dn.dk.

 Vi kalder eventen ’Hop i havet - for havets skyld’. Eventen skal vise, at vi er mange, der vil beskytte vores hav, og være en stærk opfordring til politikerne om at beskytte havet nu. Eventen er et led i vores kampagne 'Beskyt vores hav.nu'.

Læs mere om eventen på Facebook

Du kan også læse mere om, hvorfor vi sætter fokus på havet og være med til at give en underskrift på at beskytte havet. Konkret kræver du en beskyttelse af 30 procent af de danske farvande, hvor naturen får absolut førsteprioritet.
www.beskytvoreshav.dk

Image