Læserbrev bragt i Jyske Vestkysten i september 2024

By og vej ved Nr. Bjert.

Nr. Bjert-området har i mange år gennemgået en kraftig byudvikling.
Kommunale lokalplaner kommer i en lind strøm og flere er på vej – mange flere.
Planer som baner vejen for nye bydele og hvad deraf følger.
Aktuelt skyder en helt ny bydel op ved Birkemosevej i Koldings nordøstlige opland, hvad der naturligvis øger mængden af trafik igennem og omkring den allerede trafikbelastede Nr. Bjert by.
Tilsyneladende kommer dette bag på kommunens politikere og planlæggere.
I hvert fald har Kommunen bedt Miljøstyrelsen om tilladelse til at anlægge en ny vej i dallandskabet nord for Nr. Bjert.
Men området er udpeget som et særlig værdifuldt landskab og skal friholdes for nye tekniske anlæg.
Heldigvis har Miljøstyrelsen afvist at lade en vejforbindelse gennembryde dette dallandskab.
Hvis Nr. Bjert borgerne oplever utilfredsstillende meget trafik, kan man takke Kolding Kommune for at have skabt denne gordiske knude gennem uhensigtsmæssig vækst i et landskab, hvor nye veje ikke kan anlægges. 
Paradokset er, at Kommunens egen planlægning og målsætning ender i sin modsætning.
I årevis har man lavet miljøvurdering af planer, talt højtideligt om bæredygtig udvikling, brugt ressourcer på landskabsanalyser og udpegning af særligt værdifulde og bevaringsværdige landskaber.
Og så ender man alligevel med at skrotte det hele og kaste et nyt vejanlæg ind i det, der var tænkt som en landskabelig oase for eftertiden.
Det er præcis denne form for ”udvikling”, man må forvente hører op, hvis vi skal have en bæredygtig udvikling.
Specielt i Kolding, der i forvejen er i bund på den nationale rangstige over naturhensyn i landskabet.
Koldings vækst lægger beslag på stadig mere åbent landskab og jomfruelig natur.
Flere hundrede hektar inddrages årligt til by og vej.
År 1900 var Kolding på størrelse med Lunderskov.
Frem til i dag er Kolding på 120 år vokset 18 gange i størrelse.
Denne areal- og råstofkrævende udvikling kan åbenlyst ikke fortsætte.
Noget må nytænkes.
Det er som om, at den grønne landskabsbevarelse ikke rigtig er kommet på dagsordenen i Kolding.
Det er stadig fortidens mantra, hvor det værdifulde landskab ofres i vækstens og udviklingens hellige navn.
Det minder kun alt for meget om Københavns vestegns ukontrollerede vækst i sidste halvdel af 1900-årene.
Grimt, ukontrollabelt og hensynsløst over for den allerede sparsomme natur.