Moshuse

6. april 2022

Til
Kolding Kommune

Kulturmiljø ved Moshuse

Til Kolding Kommunes indkaldelse af ideer og forslag til ændring af Moshusebebyggelsen fra ”kulturmiljø” til ”fritidshuse” skal Danmarks Naturfredning i Kolding udtale følgende.

Vi mener kommunen i den aktuelle sag skal tænke sig grundigt om.
Husene ligger særdeles udsat for oversvømmelser og området lider for os at se under mange uheldige plandispositioner (se punkt C.).
Fastholder kommunen imidlertid, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for bebyggelsen, har vi en forventning om, at

A.  der ikke ændres i husenes størrelse og at der bliver snævre arkitektoniske rammer for udtryk og renovering. Vi foreslår, at alle nyopførte huse samt til- og ombygninger skal have

• Saddeltag i taghældning mellem 35 og 50 grader.
• Tag-materiale skal være sort tagpap
• Byggematerialer i træ. Sokkel undtaget
• Vinduer må ikke dække hele facaden og skal være sprossede
• Farvevalg -jordfarver eller sort

+ at de to ubebyggede grunde bevares som ubebyggede

Vi mener IKKE, at der kan blive tale om tag med ensidig hældning, da heraf følger heftige frontfacader med store glaspartier. Dette vil efter vor opfattelse være helt uharmonisk i forhold til landskabet.
Det vil være oplagt, at ”stadsarkitekten” og ”landskabsarkitekten” sætter rammer for byggeriet.

B.  Som omtalt ovenfor har der ALTID været problemer med høje vandstande og deraf følgende oversvømmelser ind over engen ved Moshusebebyggelsen.
Dette kan på INGEN måde overraske. Husene er bygget med den fulde viden herom.
På trods af denne viden har husejerne investeret i stadige forbedringer og fornyelse af husene. Faren for oversvømmelse vil stadig bestå, også med højere sokkel på husene og ændret planlægningsmæssig status for området.

Derfor må Kommunen også i fremtiden forudse et pres fra husejerne for stadig mere sikring mod oversvømmelse. Denne udfordring løses ikke med ændret byggeri i denne lavtliggende eng. Kommunen må derfor også fremover forvente et pres om kystsikringstiltag mellem husene og Lillebælt.
Dette pres vil tiltage i styrke, jo dyrere og større huse Kommunen tillader at bygge.  Derfor må man overveje, om der overhovedet bør investeres mere i området.
Det bliver til evig tid en kamp mod naturen med krav om stadig mere kystsikring.
Hvem skal betale herfor?

C.  Sluttelig vil vi udtrykke vores undren over planforløbet for området, idet det startede med et nedrivningspåbud i 90’erne, som ad åre er ændret til en fuld byggetilladelse ved en blanding af klodset og behændig politisk og administrativ snilde.
Husene er ulovlig opført.
Senere dømt til nedrivning, som så er udskudt.
Atter omdøbt til bevaringsværdigt kulturmiljø, som hurtigt forsvandt, da de bevaringsværdige huse blev nedrevet og erstattet af de nuværende standardhuse, som nu endnu engang måske skal ændres.
Denne uheldige myndighedsoptræden, politisk og administrativt, er for os et udtryk for, at landskabs- og kulturbevarende hensyn tilsidesættes for at imødekomme evigt voksende bygherreinteresser i området.

 Med venlig hilsen

Esben Christofferen – formand

og Paul Rasmussen