DNs høringssvar refereres her.

  • Vi mener, at ny vejgennemføring nord om Nr. Bjert ikke er muligt over Birkedalen og Elbodalen (dalsystemerne nord for Nr. Bjert), da Trekantkommunerne inkl. Kolding netop har dalsystemet karakteriseret som beskyttelsesværdigt landskab.
    I disse grønne landskabskorridorer planlægger man ikke tekniske aktiviteter. Trekantkommunernes målsætningen er, at landskabet skal forblive uforstyrret.
    Vi har gjort Kommunen opmærksom på, at et sådant vejanlæg ikke er acceptabelt, da skønne landskaber uden tekniske anlæg er vigtige og ikke forenelig med kommunens egen målsætning på området.
  • Kommunen har foreslået et nyt industriområde i det skovbevoksede område mellem Birkemosevej ud til Fynsvej.
    DN har foreslået, at man tilplanter de åbne arealer med skov i et bælte langs Fynsvej, således at tilkørslen ind mod Kolding Ø fra motorvejen opleves som et ubrudt skovlandskab. Kort sagt en forlængelse af Lilballe Skov.
    Vi mener, at industriområdet kan rykkes mod øst, således at arealet til industri ikke bliver mindre end foreslået. Motivet fra DNs side er bevarelse af skønne landskaber.
  • På sydsiden af Skamlingsvejen over for Marina Syd. Foreslår Kommunen yderligere bebyggelse.
    DN mener, at Kommunen skal bevare de sidste arealer ubebyggede. Træerne giver stadig indkørslen til byen en grøn karakter.
    Motiv: Bevarelse af skønne landskaber.

Generelt har DN udtrykt sin bekymring til Kommunen over den stadig stigende inddragelse af arealer til vej- og byudvikling. Denne udvikling er på sigt ganske uholdbar.