Skovfoged Harmsens flugt
Skovfoged Harmsens flugt fra de tyske oprørere i 1848Skovfoged Harmsens flugt fra de tyske oprørere i 1848
Den 20. september 2025 var vi 30 personer, som fulgte skovfoged Harmsens flugtrute fra de Slesvig–Holstenske oprørere i 1848.
Lokalhistoriker Ib Doktor var faglig ”ekspert” på turen.
Kort fortalt mødte oprørerne mødte en dag i oktober 1848 op på skovridergården for at arrestere Harmsen, som måtte flygte over stok og sten.
Baggrunden, for at oprørerne ville arrestere Harmsen, var, at han var en meget kongetro embedsmand.
Flugten foregik fra skovridergården ”Stenderup Strand” i Midtskoven på Stenderuphalvøen, gennem det skovklædte landskab til bakkerne i Nørreskoven, hvor Harmsen hunderæd gemte sig under en tornebusk i mange timer indtil mørket faldt på og flugten kunne fortsætte.
En spændende historisk tur med mange gode fortællinger, og hvor vi oplevede det stort set uforandrede landskab siden 1848.
Paul (DN) (i gult) og Ib Doktor