Et Høsletlaug – nu en del af DN Kolding.

På en eng ved Skamlingsbanken opdagede  vi  i 2015 en koloni af den trængte majgøgeurter. Bestanden var tydeligvis i tilbagegang, da kraftige urter som dueurt, nælder, tidsler, brombær m. fl. langsomt gjorde orkidearealet mindre år for år.

I 2017 startede en  botanikinteresseret ”DN-ildsjæl” på egen hånd høslæt på den skrånende eng. Allerede året efter var bestanden i fremgang og gøgeurterne var kraftigere. I 2018 etableredes en gruppe, som fik slået et større areal. I 2019 har gruppen atter slået engen. (Se billeder herfra nedenfor.)
I alt har ni personer nu deltaget i det tiltrængte høslæt.

Resultatet er nyttigt for majgøgeurterne. Bestanden breder sig og planterne er kraftigere. Måske er den kødfarvede gøgeurt nu indvandret på arealet, som følge af høslettet.

Lauget fik i 2018 tildelt penge fra Isobro fonden til indkøb af et antal leer og river.

Høslættet vil også finde sted i årene fremover. Interesserede kan melde sig til følgende e-postadresse: bojbro@gmail.com



MAJ-GØGEURT

Maj-gøgeurt er  fredet . Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.

Dens voksesteder er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven .

Arten er desuden omfattet af CITES/Washingtonkonventionen liste II /bilag A


KØDFARVET GØGEURT er fredet mv. som maj-gøgeurten


Tilbage til toppen - KLIK HER