Sansetur i Sdr Stenderup Nørreskov

En blid august eftermiddag udfoldede den første af en ny slags skovvandringer sig i Nørreskov. Det var ikke en tur fra punkt A til B, men en invitation til at sætte tempoet ned, til at se, til at lytte – til at genopdage skoven ikke kun som et smukt landskab, men som en levende, åndende ledsager.

Deltagerne blev guidet gennem en to timers udforskning af skovens æstetiske og sanselige dimensioner og bevægede sig fra det ene særlige levested til det næste, som om de bladrede i en grøn, mange-lagret bog.

Vandringen begyndte under den høje krone af gamle bøgetræer, hvor lyset sivede ned som gennem et farvet glasvindue. Herfra trådte gruppen ind i en mere kompleks verden, hvor gamle træer stod side om side med unge skud – et “familieportræt” af skovens generationer. Derefter kom et sted med væltede stammer og gammelt træ, hvor forfald og ny vækst flettede sig sammen i et rigt virvar af liv. Det fjerde stop var en ung skov, tæt og fuld af løfter og energi. Og til sidst nåede vandrerne frem til en stille mose omgivet af bøgetræer og blød mos – et sted præget af stilhed og eftertanke.

Ved hvert stop blev deltagerne ikke blot fortalt, hvad de skulle se. De blev i stedet inviteret til at udforske med alle sanser: lysets og skyggens leg, duften af fugtig bark, bladene og mossens struktur under fingerspidserne. Små opgaver hjalp dem med at fokusere – at opdage de skjulte mønstre, de bittesmå farveskift, “stemningen” i hvert rum.

Vandringen var også en samtale. I par delte deltagerne, hvad de oplevede – deres indtryk, tanker og følelser – og opdagede, hvor forskelligt det samme skovstykke kan fremstå for en anden person, der står blot få meter væk. Efter hvert stop satte spørgsmål gang i refleksioner og sammenligninger: Hvad føltes smukt her? Hvad virkede uroligt? Hvilke minder eller billeder dukkede op? At lytte til hinanden blev en del af selve skovoplevelsen.

Deltagerne beskrev en fornemmelse af, at skoven var blevet større, rigere og mere spændende. De havde set ting, de før var gået forbi hundrede gange uden at opdage dem.

Det er kraften i at sætte tempoet ned og gå med alle sanser åbne. I Nørreskov blev det velkendte den dag til noget helt særligt, og en gruppe vandrere blev vidner til skovens stille, indviklede skønhed.

Skovvandring (en forårsdag) i Nørreskoven